Guide: Sådan fjerner du vandskjolder fra dit trægulv

Har du vandskjolder på dit trægulv, som du ikke kan slippe af med? Læs med og find ud af, hvordan du kommer vandskjolder på dit trægulv til livs!

Ejer af Byens ApS
Rasmus Samuel Als Ringheim
8/4/2025
fjern lugt fra sofa

Guide: Sådan fjerner du vandskjolder fra dit trægulv

Det kan være svært at fjerne vandskjolder fra sit trægulv. Derfor er det enormt vigtigt at handle hurtigt og tørre op i en fart, hvis uheldet skulle være ude. 

Men nogle gange er det ikke altid, at man opdager, at man har spildt, før det er for sent, og du kan nu se frem til enten at leve med dit trægulvs nye vandskjolder, eller tage kampen op, og fjerne dem.

Hvis du foretrækker mulighed nummer to, bør du læse videre her, da følgende er en trin-for-trin guide til, hvordan du bedst muligt kommer vandskjolder på dit trægulv til livs.

Hvis du i stedet foretrækker at få professionel og kompetent hjælp til at fjerne vandskjolder eller andre pletter fra dit trægulv, bør du kontakte Byens allerede i dag, og høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig! 

Trin-for-trin guide til at fjerne vandskjolder fra trægulv

Identifikation af vandskjolder

Før du går i gang, skal du være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvordan det spildte væske har påvirket trægulvet. Derfor bør du starte med at identificere, om dine vandskjolder er lyse eller mørke:

Lyse vandskjolder

Lyse vandskjolder er typisk et tegn på, at vandet ikke nødvendigvis er trængt langt ned i trægulvet. Det vil sige et tegn på overfladisk fugt, som oftest opstår efter kortvarig fugtpåvirkning – eksempelvis hvis det spildte væske er vand, som eventuelt også er forsøgt aftørret i tide. 

Disse er ofte lettere at fjerne med mild rengøring, let slibning eller overfladebehandling – men mere om det senere. 

Mørkevandskjolder

Mørke vandskjolder opstår oftest ved indtrængt vand fra et utæt tag, rør eller opstigende grundfugt. De kan også være forårsaget af skimmel, svamp eller begyndende råd. 

Derfor er behandlingen af mørke vandskjolder mere omfattende.

Læs også: “Gør det selv: Rengøring af træmøbler”.

Forberedelse

Før du begynder at fjerne vandskjolderne, er det vigtigt, at området på trægulvet omkring vandskjolderne er rent. Du bør derfor vaske gulvet grundigt før du begynder behandlingen, så du ikke forårsager flere urenheder på gulvet under behandlingen.

Dernæst skal du lade gulvet tørre, før du begynder at fjerne vandskjolderne.

Læs også: “Rengøring af vinylgulv: Sådan gør du”

Metoder til fjernelse af vandskjolder

Følgende er tips og tricks til at fjerne vandskjolder ved hjælp af en række brugbare og effektive rengøringsmetoder.

Brug af varme (lyse vandskjolder) 

Er dine vandskjolder på dit trægulv lyse, kan du med fordel forsøge at anvende varme til at komme dem til livs. Hos Byens anbefaler vi derfor, at du enten prøver at bruge et strygejern eller en hårtørre:

Strygejern

  • Sluk for dampfunktionen da varmen skal være tør og ikke fugtig
  • Læg et rent viskestykke eller klæde over vandskjolder, og sæt strygejernet på lav-middel varme
  • Tryk let ned og bevæg det langsomt i 10 til 20 sekunder ad gangen
  • Tjek regelmæssigt og gentag indtil fugten er trukket ud hvis nødvendigt

Hårtørre:

  • Sæt hårtørreren på mellem-varme og lav hastighed

  • Hold den 15 til 30 cm væk fra overfladen

  • Bevæg den konstant i cirkler, så varmen ikke koncentreres ét sted
  • Giv det lidt tid – varm langsomt op og lad fugten fordampe

Hvis du forgæves forsøger med varme, eller at skjolden bliver værre, skal du stoppe og undersøge årsagen nærmere.

Varme hjælper sjældent ret meget på mørke vandskjolder, da de typisk betyder, at noget skal renses, behandles eller udskiftes. 

Anvendelse af husholdningsmidler

Hvis ikke du har held med varmen, kan du forsøge at anvende følgende metoder med rengøringsmidler:

Brug af en blanding af eddike og olie til at behandle vandskjolden

  • Lyse vandskjolder: Bland lige dele hvid eddike og olivenolie. Dyp en blød klud i blandingen og gnid forsigtigt i træets åreretning over vandskjolden. Eddiken hjælper med at fjerne pletten, mens olien genopretter træets glans. Tør efter med en ren og tør klud. 
  • Mørke vandskjolder: Bland lige dele eddike og olie (1:1) og gnid i træets retning. Dette trick virker kun, hvis skjolden ikke er for dyb.

Forsigtig brug af bagepulver eller tandpasta til at fjerne mindre vandskjolder:

  • Lyse vandskjolder: Lav en pasta af bagepulver og vand eller brug hvid tandpasta –  ikke gel! Påfør en lille mængde på en blød klud og gnid forsigtigt i cirkulære bevægelser over pletten i cirka et minut. Vær opmærksom på ikke at gnide for hårdt. På den måde undgår du at beskadige træets finish. Tør området af med en fugtig klud og polér efter med en tør klud.

Slibning og efterbehandling

Hvis pletterne er mørke og dermed dybe, kan det være nødvendigt at slibe området og genbehandle det med et passende finish:

  • Mørke vandskjolder: Hvis de tidligere metoder ikke fjerner den mørke vandskjolder, kan det være nødvendigt at slibe træets overflade. Start med at maskere området omkring pletten for at beskytte det omgivende gulv. Brug sandpapir med korn 100-150 til at slibe i træets åreretning, indtil pletten er fjernet. Efter slibning kan du anvende en træblegemiddel som oxalsyre for at lysne eventuelle resterende misfarvninger. Når området er tørt, påfør en træbejdse, der matcher resten af gulvet, og afslut med en passende finish som lak eller voks for at beskytte overfladen.

Husk altid at teste husholdningsprodukterne og metoder på et diskret område først. På den måde sikrer du, at de ikke beskadiger gulvet yderligere.

Forebyggelse af fremtidige vandskjolder

Hvis du gerne vil undgå fremtidige vandskjolder på dit trægulv, anbefaler vi hos Byens, at du beskytter dit trægulv mod vandskader ved at bruge gulvtæpper og ved at rengøre det regelmæssigt.

Du kan med fordel også beskytte dit trægulv mod vandskjolder med følgende behandlinger: 

  • Lakbehandling: Lak danner en hård og slidstærk overflade på træet, hvilket gør gulvet mere modstandsdygtigt overfor vand og daglig slitage.
  • Oliebehandling: Olie trænger ind i træet og beskytter det indefra ved at mætte træets porer, hvilket gør det mindre modtageligt for fugt.
  • Sæbebehandling: Sæbebehandling af trægulv indebærer gentagen vask med en sæbespåneopløsning, der danner en beskyttende sæbefilm på overfladen.
  • Ludbehandling: Ludbehandlinger anvendes ofte før sæbe- eller oliebehandling for at forhindre træet i at gulne og for at beskytte mod misfarvning. Det er især effektivt på nåletræsgulve og hjælper med at bevare træets lyse udseende.

Få professionel hjælp til rengøre og fjerne skjolder fra dit trægulv

Hos Byens er vi eksperter i at fjerne vandskjolder og rengøre trægulve, og vores professionelle og dedikerede team efterlader altid dit trægulv med nyt liv og glans, efter de har været forbi.

Vores team vil altid behandle dine trægulve professionelt, hvor de både sørger for:

  • Afslibning & efterbehandling
  • Dybderens & letslib
  • Plejeoliering

Hos Byens forstår vi vigtigheden af et sundt og indbydende hjemme- og kontormiljø, og vores team er her for at sikre, at dine møbler og gulve, herunder vinylgulve og stengulve, forbliver i topform.

Derudover anvender vi altid de bedste produkter til håndtering af dine gulve og møbler, og vi er certificerede professionelle indenfor vores branche med over 30 års erfaring. Vi kan derfor garanterer dig for, at vi kun yder det absolut bedste for dig.

Kontakt os i dag og lad Byens tage sig af rengøringen af dine møbler, gulve, tæpper, klinker og fliser.